Psykologi på NAG

På Nærum Gymnasium kan du vælge psykologi som valgfag på C- eller B-niveau i 3.g.

Psykologi er for dig, der ønsker at forstå dig selv, dine medmennesker og omgivelser. Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker tænker, handler, lærer, føler, sanser og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Du vil blive introduceret til nogle af fagets store teorier og berømte undersøgelser, og du får mulighed for at afprøve dem i praksis gennem arbejdet med relevante cases, artikler og filmklip.

I psykologi lægger vi vægt på at arbejde med temaer, som du vil kunne få glæde af i din efterfølgende videregående uddannelse eller dit fremtidige arbejdsliv. Som eksempel på temaer kan nævnes barndommens betydning for personlighedsdannelsen, ungdomskulturer, familie, kriminalitet, ondskab, sprog og tænkning, nyere diagnoser som PTSD, identitetsudfordringer for mennesket i det senmoderne samfund, nye familietyper, ændrede socialiseringsbetingelser, erhvervspsykologiske problemstillinger, kulturelle forskelle og normer samt konflikt og konflikthåndtering, kommunikation m.v.

Psykologifaget byder på en varieret undervisning, der udover teori, filmklip, cases og spændende undersøgelser også indebærer seancer med foredragsholdere, der er eksperter på et særligt område, samt ekskursioner ud af huset. Derudover får du mulighed for at afprøve nogle af fagets metoder i arbejdet med minifeltarbejder.

I nyhedsoversigten til højre her på siden kan du se, hvad vi laver i faget på NAG

Læreplan i Psykologi HER

Undervisere

Bak"

Andreas Bak (BAK)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
Dansk og Psykologi

Hansen"

Tulu Hansen (TH)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
HR- og Kvalietschef, Historie og Psykologi

Husted"

Mette Beier Husted (MBH)

Cand.scient.
Ansvarsområde:
Biologi, Bioteknologi, Psykologi og Naturvidenskabeligt Grundforløb

Nielsen"

Kirsten Grønnegaard Nielsen (GN)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
Historie, Samfundsfag og Psykologi